PlastNet

Fagligt netværk indenfor plast og polymere materialer

Der er her tale om en videreførelse af Innovationsnetværket PlastNet blot i regi af Dansk Materiale Netværk. Dette vil med andre ord sige, at du som medlem af DMN – PlastNet opnår præcist de samme medlemsfordele som tidligere plus en række nye fordele i form af adgang til de netværksaktiviteter, som foregår i AluNet og StaalNet.

PlastNet er stadig netværket som arbejder for at fremme en videnbaseret og innovativ anvendelse af plast og kompositter i den danske industri på tværs af brancher.

Styrket konkurrenceevne gennem innovativ anvendelse af plast

Grundet stigende konkurrence på det globale marked er det et krav for virksom­heder i plastindustrien at omstille sig til en mere videnbaseret og innovativ produktion. PlastNet har derfor som mål at bringe danske virksom­heder på forkant med den teknologiske udvikling indenfor plast og polymere materialer.

Vi beskæftiger os med alle typer plast og relaterede fremstillingsmetoder (termoplast, hærdeplast, elastomerer, adhæsiver m.v.).

PlastNets kerneaktiviteter:

  • Ledelse af plastfaglige samarbejdsprojekter.
  • Formidling af viden omkring plast eksempelvis gennem temadage, seminarer, konferencer samt kurser & efteruddannelse
  • Faglig sparring vedrørende løsning af plast- og polymerbaserede prob­lem­stil­linger.

Læs mere om vores nuværende arrangementer her >

Netværket hvor der videndeles omkring konkrete plastfaglige problemstillinger