Besøg hos Siemens Wind Power A/S
Arrangementet vil give et spændende indblik i Siemens Wind Powers A/S, Blades historie illustreret ved en kort intro efterfulgt af en spændende rundvisning i produktionen.
Vingeprojektet i Aalborg startede i november 1998, hvor vi manglede vinger i den rette kvalitet og mængde. De første vinger B30 blev produceret i Aalborg i 1999. Aalborg blev valgt pga. den viden der er omkring produktion af glasfiber i området.
Projektmålene var:
- Højere kvalitet end nogen sinde set før (helt ny støbeproces)
- Bedre økonomi ved in-sourcing
- Bedre arbejdsmiljø
Hemmeligheden ved stabiliteten og kvaliteten kan findes I den 250 m lange produktionshal, hvor vingerne bliver produceret efter metoden “Integral Blade Technology,” en patenteret proces.
Det bemærkelsesværdige ved vingeproduktionen er, at vingerne støbes som en hel komponent uden samlinger – en proces som kun Siemens mestrer.
Siemens er en af verdens førende leverandører af høj kvalitets vindmøller og tilknyttede ydelser. Siemens er placeret som nummer et i det globale offshore marked, med robuste og pålidelige vindmøller, og yderst effektive løsninger til kraftoverførsel og distribution, som giver Siemens ren strøm på tværs af hele energiomdannelseskæden.
Deltagelse er gratis, men tilmelding med navn og firma er nødvendig!
Tilmeld dig her! Eller ring på 33 18 48 18.
Bemærk! Vi forbeholder ret til at afvise /ændre programmet for medarbejdere fra konkurrerende virksomheder.