Kom med til Norge og deltag i spændende workshop samt virksomhedsbesøg
Materialeteknologi for marine/offshore applikationer
DMN inviterer hermed til en spændende materialeteknologitur til Norge.
I samarbejde med det norske cluster NCE Maritime CleanTech vil der i hele 2018 være arrangementer her og i Norge samt tur til SMM Hamborg i september for virksomheder, som arbejder eller påtænker at arbejde indenfor den maritime industri.
Turen omfatter deltagelse i Materialeteknologidag, besøg hos to udvalgte virksomheder, netværksarrangement og netværksmiddag.
Formålet med turen er at skabe en begyndende kontakt mellem små og mellemstore virksomheder fra plast- og metalindustrien i Danmark og den maritime sektor i Norge. Det er målet, at denne første kontakt leder til nye forretningsmuligheder og/eller innovationsprojekter til fordel for begge landes involverede virksomheder.
Vi ser frem til at modtage din tilmelding til turen.