Prøvning og analyse af plast

Et projekt finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation.

Plastmateriales sammensætning, indhold af additiver, kemikalieresistens, mekaniske egenskaber, levetid mv. kan afdækkes vha. diverse prøvninger og analyser. Dette gøres i dag kun i begrænset omfang og ikke på systematisk vis med begrænset udbytte til følge.

Formålet med dette projekt var overfor såvel brugere som potentielle brugere af plastmaterialer at overskueliggøre omfanget af analyse og prøvningsværktøjer samt deres funktion. Endvidere introduceres værktøjet statistisk forsøgsplanlægning.

Ved brug af statistisk forsøgsplanlægning fastlægges hvilke forsøg, der skal udføres og i hvilken rækkefølge. Efterfølgende analyseres de opsamlede data statistisk for at udelukke at tilfældige eller naturlige variationer afstedkommer fejlagtige konklusioner. Med andre ord opnås langt mere valide konklusioner på det analyse- og testarbejde, som udføres.

Virksomheden SunSil A/S indgik i dette projekt som casevirksomhed.

Virksomheden var i færd med at udvikle en ny generation af solcellemoduler. Her havde virksomheden behov for at fiksere solcellesegmenterne under lamineringsprocessen, hvilket blev gjort vha. en dobbeltklæbende tape. Foruden egenskaben som fikseringsmateriale var der en række andre krav, som tapen skulle opfylde, herunder bl.a. at tapen skulle være UV-bestandig og ikke være synlig på solcellemodulerne.

Plast Center Danmark gennemførte i samarbejde med Aalborg Universitet og FORCE Technology et større accelereret forsøg af flere typer dobbeltklæbende tape. Dette forsøg er beskrevet i rapporten: Klimatest af dobbeltklæbende tape i solcellemoduler.”

Projektet blev afsluttet i juni 2011.

DMN medlemmer kan læse publikationer om projektet her >

For further information, please contact:
  • Dorte Walzl Bælum
  • Netværksdirektør
  • B.Sc. Chem. Eng., M.Sc. in Business
  • M: 60 35 19 90
  • E: dwb@dmn-net.com
DMN - Danmarks industriportal for løsning af materialerelaterede problemstillinger