Blå Vækst – optimering af havets afgrøder
Et projekt finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation.
Potentialerne for vækst i danske virksomheder i forbindelse med blå biomasse, specielt tang og skaldyr, har fornylig fået stor opmærksomhed, fra bl.a. Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen samt Det Nationale Bioøkonomipanel. Sidstnævnte har i 2016 udarbejdet ”Anbefalinger vedr. værdikæder baseret på blå biomasse med særlig fokus på værdikæder baseret på muslinger og tang”.
På baggrund heraf har Styrelsen for Forskning og Innovation bevilliget midler til projektet ”Blå Vækst – optimering af havets afgrøder”. I projektet deltager innovationsnetværkene INBIOM, FOODNetwork og Dansk Materiale Netværk samt videnspartnerne AU, AAU og TI.
I første fase af projektet er en konkret kortlægning af de væsentligste produktioner, potentialer og ikke mindst udfordringer m.h.t. bedre udnyttelse og værdiskabelse af de blå biomasser foretaget.
Rapporten, der er afgrænset til tang, skaldyr og søstjerner, beskriver mulighederne for disse råvarer i forhold til fødevare, husdyrfodder og materialer i dyrkningssystemer, udstyr til forarbejdning samt emballering.
I anden fase af projektet i gangsættes yderligere aktiviteter, hvor interesserede virksomheder har mulighed for at deltage og få del i midlerne i en nyoprettet pulje til demonstration af forretnings og vækstmuligheder inden for tang og skaldyr.
Det kunne være i relation til udvikling af emballage skræddersyet til disse råvarer, således at friskhed bibeholdes og holdbarhed forlænges så nye fødevaremarkeder kan nås samtidig med at madspild reduceres.
Puljen kan bl.a. benyttes til indhentning af ny viden, om et i den forbindelse relevant materiale, fra vidensinstitutioner, idet der i projektet skal inddrages både virksomheder og universiteter/GTS-institutter.
DMN medlemmer kan læse publikationer om projektet her >
- Dorte Walzl Bælum
- Netværksdirektør
- B.Sc. Chem. Eng., M.Sc. in Business
- M: 60 35 19 90
- E: dwb@dmn-net.com