Vækst, udvikling og bæredygtighed – Er din virksomhed parat til den cirkulære økonomi?
Hvis fremtidens vækst skabes i den cirkulære økonomi, hvad svarer du så dine kunder, når de spørger dig, om du vil være med i et udviklingsprojekt om ”design for circularity”? Har du overvejet, hvordan dine produkter eller underleverandørkompetencer er profileret, og har du de rigtige værktøjer i kassen?
På branchedagen lader vi bl.a. kunderne fortælle om deres forventninger og samler nogle væsentlige bidrag og case
eksempler, så du går fra dagen med håndgribelig viden om, hvordan du begynder at tænke cirkulært i praksis! Og vi afholder dagen på en virksomhed, der er etableret på et cirkulært forretningsgrundlag for mere end 100 år siden.
Hos H.J. Hansen Genvindingsindustri får du både et indblik i, hvorledes du sikrer den mest optimale håndtering af de metaller, du benytter i produktionen – samt en rundvisning på pladsen, hvor forskellige højteknologiske anlæg og processer genskaber værdifulde metal-ressourcer fra skrot.
Ved at afgive dine personlige oplysninger til arrangementet accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Dansk Materiale Netværk, og at dit navn og din virksomhed kommer på arrangementets deltagerliste, som er synlig for dette arrangements deltagere. Læs mere om, hvad vi bruger dine oplysninger til: Datapolitik >