Grøn omstilling
Den grønne omstilling har industriens bevågenhed, idet man i 2030 skal nå det politiske mål om reducere CO2-udledningen med 70%. For at hjælpe de danske små og mellemstore virksomheder, SMVer, med at nå denne målsætning er der udviklet en række tilbud relateret hertil.
SMV:Grøn 2.0
SMV:Grøn er en voucherordning, hvis din virksomhed har brug for nye investeringer og/eller rådgivning på vejen mod grøn omstilling og cirkulær økonomi. Din virksomhed kan søge om støtte til investeringer, rådgivning eller en kombination heraf – med det formål at komme videre på den grønne rejse mod at reducere ressourceforbrug og affaldsmængder.
Du kan finde mere information her om SMV: Grøn 2.0: www.virksomhedsprogrammet.dk
Ansøgningsvinduet er åbent indtil den 14. august 2024
Plast Center Danmark, som faciliterer DMN, er rådgiver for SMV:Grøn 2.0.
Dette betyder, at din virksomhed, hvis den ansøger om og får en SMV:Grøn voucher kan få udført test og rådgivning hos Plast Center Danmark for til halv pris. Det maksimale rådgivningsbeløb er DKK 300.000 plus moms, som støttes med 50%.
SMV:Grønne Kompetencer
Hvis din virksomhed har brug for nye kompetencer, færdigheder og viden på vejen mod grøn omstilling, så er det SMV:Grønne Kompetencer, du skal søge.
Gennem målrettede kompetenceløft klæder SMV:Grønne Kompetencer medarbejdere, ledelse og bestyrelse på til at løfte de strategiske beslutninger, konkrete nye opgaver og EU-krav, der følger med den grønne omstilling.
Du kan finde mere information her om SMV: Grønne Kompetencer: www.virksomhedsprogrammet.dk
Ansøgningsvinduet er åbent indtil den 14. august 2024.
Plast Center Danmark, som faciliterer DMN, tilbyder en række kurser, hvortil der kan søges om tilskud til gennem SMV:Grønne Kompetencer.
Dette betyder, at din virksomhed, hvis den ansøger om og får en SMV:Grønne Kompetencer voucher kan sende 10 personer på kursus for kun DKK 9.000,00 plus moms.
I 2024 er der tale om flg. kursustilbud fra Plast Center Danmark: www.plastcenter.dk/kurser
Der er også mulighed for at få skræddersyede kompetenceudviklingsforløb, som udarbejdes direkte i samarbejde med Plast Center Danmark.