Dansk Materiale Netværk
DMN er et innovationsnetværk, som arbejder for at styrke danske virksomheders konkurrenceevne og indtjening gennem innovativ anvendelse af materialer og materialeteknologier.
Netværket blev etableret i 2014 som et partnerskab mellem tre eksisterende innovationsnetværk – AluCluster, PlastNet v/ Plast Center Danmark og Staalcentrum – der alle havde stor erfaring med videnspredning, matchmaking og projektsamarbejde.
Netværket videreføres i dag som et samlet netværk for materialer og faciliteres af den erhvervsdrivende fond Plast Center Danmark.
Matchmaking og videnformidling indenfor materialeteknologi
DMN tilbyder matchmaking, videnformidling og uddannelse indenfor materiale-teknologi. Dertil gennemfører vi demonstrationsprojekter i samarbejde med danske virksomheder, universiteter, offentlige institutioner samt ledende videncentre fra ind- og udland.
Vi beskæftiger os med de mest betydningsfulde materialer for dansk industri, såsom metaller, halvledere, keramer og polymere materialer. Vi arbejder med materialerne enkeltvis, såvel som i kombinationer, og holder også et vågent øje med udviklingen indenfor avancerede materialer – eksempelvis hybridmaterialer, temperaturnedsættende materialer og funktionelle materialer.
Øget konkurrenceevne via materialeteknologiske fremskridt
Materialeteknologi berører centrale emner som klima, energi, miljø, velfærd, sundhed, transport, byggeri og fødevarer. Og udvikling af nye materialer og materialekombinationer kan bane vejen for bedre, billigere og mere miljøvenlige produkter. Investering i materialeteknologi er derfor centralt for at sikre samfundets fremtidige vækst. Af samme grund har EU udpeget materialeteknologi som en ”Key Enabeling Technology”, der skal være med til at gøre europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige (Horizon 2020).
Vi vil i DMN derfor arbejde for at øge vidensniveauet i dansk industri indenfor materialeområdet – med forbedret konkurrenceevne og indtjening til følge.