Al den plast, du ikke kan se på stranden, er et stigende miljøproblem

Små stykker plast op til fem millimeter samler skadelige stoffer og kan spises af fisk, skaldyr og i den sidste ende af mennesker. Nyt projekt skal kortlægge problemet med mikroplast langs den jyske vestkyst og finde metoder og udstyr til at opsamle det.  

Skoleklasser, frivillige og kommuner indsamler hvert år store mængder plastflasker, poser og andet synligt plastaffald på de danske strande. Hvad de af gode grunde ikke får med, er mikroplast i størrelsen fra to til fem millimeter, som kan have endnu større skadevirkning på dyr og mennesker.

Mikroplast er større stykker plast, der er nedbrudt, og kan også bestå af råvarer til industrielle formål. I hvor store mængder den findes er ikke afdækket, men det er anerkendt i EU, at problemet er stigende overalt.

Dansk Materiale Netværk (DMN) med sekretariat i Esbjerg leder et samarbejdsprojekt, hvor virksomheder og vidensinstitutioner går sammen om at udvikle metoder og udstyr til at opsamle mikroplast langs den jyske vestkyst. Det toårige projekt er gennem partnerskabet Ocean Plast Forum foreslået af Maskinmestrenes Forening.

- Vi kender ikke de præcise tal på mængden af plast, som strander på den 300 kilometer lange jyske vestkyst. En del bliver taget med af havet igen eller begraves under sandet, men det skønnes, at 1.000 tons affald hvert år skyller ind på danske kyster. En stor del af affaldet, der ender på den jyske vestkyst, kommer fra storbyer og industrier og er ført op i Nordsøen med havstrømme, siger formand for Ocean Plastic Forum, maskinmester Niels Larsen.

Fra havet til middagsbordet
Projektleder Bente Nedergaard Christensen, DMN, er meget optaget af de store samfundsmæssige interesser, der er forbundet med indsamle den plast, der ikke kan ses. Mikroplast fra havet tiltrækker skadelige, hormonforstyrrende stoffer, som fisk, sæler, skaldyr og andre levende organismer kan få ned i maven. I enden af den marime fødekæde er danskernes middagsborde. 

- Vi har behov for at få afdækket problemets omfang. Hvor store mængder er der, og hvor dybt ligger mikroplasten på strandene? Når mængderne er belyst ved indsamlingsforsøg i udvalgte kystområder ved Vesterhavet, Hvide Sande og Nørre Vorupør, og der er indsamlet yderligere viden om kystrensning, er et vigtigt spørgsmål fortsat ubesvaret: Hvem skal betale for oprydningen? siger Bente Nedergaard Christensen.   

Er der en forretning i det?
En af virksomhederne i projektet er indehaveren af Hannemann Engineering i Sønderborg, Palle Hannemann. Han vil kunne byde ind på en løsning i form af en maskine til at opsamle mikroplast, uden at sand, skaller og andet organisk materiale ryger med. Men først skal behovet for udstyret analyseres, både nationalt og internationalt.

- Jeg har udfordret projektets øvrige deltagere på, hvad målet med at udvikle en maskine er. Hvad skal den kunne, og hvordan er behovet i Danmark, Europa og verden? Hvad er samfundet villig til at betale, og hvad må det koste at bygge? Når disse spørgsmål er afdækket i en markedsanalyse, og der er udarbejdet en businesscase, kan vi arbejde hen imod en løsning, siger Palle Hannemann.    

Projektets deltagere
Ud over Dansk Materiale Netværk er der indtil videre involveret følgende partnere i projektet: Ocean Plastic Forum bestående af 40 partnere, Maskinmestrenes Forening, Fredericia Maskinmesterforening, Roskilde Universitet, Strandet, Pure Oceans, Hannemann Engineering samt Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Kredsen forventes at blive udvidet med flere aktører fra industrien, der befinder sig andre steder i værdikæden end de allerede involverede.


Yderligere informationer:
Projektleder Bente Nedergaard Christensen, Dansk Materiale Netværk, tlf. 36 97 36 03/60 35 19 93.

Fakta om Innovationsnetværket Dansk Materiale Netværk
Dansk Materiale Netværk (DMN), som favner de for industrien mest betydningsfulde materialer, blev etableret den 1. juli 2014, da Plast Center Danmark af staten blev opfordret til at etablere et større og bredere netværk omfattende flere materialer end blot plast og kompositter. Plast Center Danmark, der er tildelt Europa-Kommissionens guldklyngecertifikat, er administrator og facilitator for DMN.

Bag innovationsnetværket Dansk Materiale Netværk, DMN, er et konsortium med repræsentanter fra betydningsfulde erhvervsvirksomheder, førende universiteter, fagskoler, GTS-institutter, videnscentre, brancheorganisationer samt kommuner og regioner.

Dato: 
Tirsdag, 25. juni, 2019 - kl . 09:30