Veloverstået inspirationstur til Litauen

I foråret 2018 havde Dansk Materiale Netværk besøg af en delegation af litauiske plastproducenter, som var meget begejstrede for besøget i Danmark, hvor de besøgte en række af vore medlemsvirksomheder. De kvitterede med at invitere DMNs medlemmer på et genbesøg i Litauen i oktober 2018.

Det var et spændende og veltilrettelagt program, som Litauiske plastklynge havde tilrettelagt for de danske deltagere.

Der blev aflagt besøg hos 4 forskellige virksomheder, som spændte fra top­moderne sprøjtestøbere, som sprøjtestøber i såvel termo- som hærdeplast til oparbejdere af husholdningsaffaldsplast. Sidstnævnte råder pt. ikke over det mest moderne sorteringsudstyr, men de er på vej og investerer kraftigt. Den største oparbejder af husholdningsaffaldsplast, som vi besøgte, er Europas største og oparbejder mere en 30.000 ton plast hvert år. Virksomheden anvender selv de ca. 20.000 ton til fremstilling af affaldsposer.

På trods af et presset program blev der også tid til at smage på litauiske specialiteter og en guidet tur rundt i Vilnius.

Den sidste formiddag besøgte Dorte Walzl Bælum, Netværksdirektør for DMN den litauiske plastklynges kontor i Vilnius. Det var et godt og informativt møde med Darius Laisonas, Netværksdirektør.

Essensen af mødet var at få dybere indblik i plastklyngens organisering og sammenhæng med industriklyngen LINPRA.

Den korte version er, at plastklyngen med sine 14 medlemmer er en del af industriklyngen LINPRA, som også favner 19 virksomheder, der beskæftiger sig med metalbearbejdning. Derudover understregede Darius Laisonas, at LINPRA meget gerne vil opbygge yderligere relationer til danske virksomheder og etablere tættere samarbejder.

Såfremt din virksomhed har interesse i at komme i kontakt med udvalgte litauiske virksomheder, kan henvendelse rettes til Dorte Walzl Bælum i DMN sekretariatet som følger:

Dorte Walzl Bælum
Netværksdirektør
B.Sc. Chem. Eng., M.Sc. in Business
T: 36 97 36 00
M: 60 35 19 90
E: dwb@dmn-net.com

Nedenfor ses en række billeder taget på turen.

 

...

 

 

Hvis du logger ind, kan du se flere billeder fra turen

 

...
Dato: 
Mandag, 12. november, 2018 - kl . 10:15