CemeCon Scandinavia inviterer til 15-års jubilæum

Medlem af Dansk Materiale Netværk, CemeCon Scandinavia A/S fejrer d. 12. september i år deres 15-års jubilæum som specialist leverandør af avanceret PVD-overfladebehandling.

De ønsker i den anledning at invitere kunder, partnere og andre interesserede til en fejring af virksomheden.

Det vil på dagen være muligt at kunne se virksomhedens faciliteter og få et indblik i hvordan belægningsprocessen foregår, da arrangementet holdes på virksomhedens domicil i Hinnerup.

Arrangementet vil fra 9-14 byde på netværksmuligheder samt interessante oplæg fra CemeCon Scandinavia selv, virksomhedens kunder, samt personer indenfor industrien. 

Det er muligt at se det foreløbige program for dagen samt tilmelde sig på følgende link: 
https://www.cemecon.dk/15-years.aspx

Tilmelding er nødvendig grundet planlægning og skal ske senest d. 28. august 2019.

Virksomhedens direktør Konrad Bienk siger således om arrangementet:
”Vi glæder os til at fejre vores 15-års jubilæum som belægningsvirksomhed sammen med vores medarbejdere, kunder, partnere samt andre interesserede. Vi har gjort vores bedste for at skabe et arrangement, der både byder på fagligt og socialt indhold, og der vil derfor være rig mulighed for at netværke samt lytte til interessante oplæg”.  

Hvis man ikke har mulighed for at deltage i dagen, men alligevel ønsker at høre mere om virksomheden, og hvilke muligheder belægninger giver, er man altid velkommen til at kontakte CemeCon Scandinavia på 70 22 11 61.

Se invitation til jubilæet her >

Kort om CemeCon Scandinavia
CemeCon Scandinavia blev stiftet tilbage i år 2004 og har specialiseret sig i at sælge avancerede PVD-overfladebelægninger, som skræddersyes til kundens behov.

Virksomheden servicerer det skandinaviske og tyske marked med belægninger primært til skærende værktøj og plastbearbejdning, da belægninger i høj grad kan afhjælpe tribologiske problemer som slid, friktion og korrosion.

CemeCon Scandinavia er ligeledes løbende involveret i samarbejds- og udviklingsprojekter med andre virksomheder og videninstitutioner både nationalt og internationalt, for at kunne tilbyde sine kunder markedets bedste belægninger. 

I 2017-18 gennemgik CemeCon Scandinavia et generationsskifte i ledelsen samt udvidelse af ejerkredsen, hvilket har gjort at de i dag står med et ungt og ambitiøst team. Bakket op af medarbejdere, som har mere end 20-års erfaring i branchen, er virksomheden nu er klar til at kunne tilbyde deres kunder kvalitetsbelægninger og den bedste service.

Dato: 
Torsdag, 12. september, 2019 - kl . 09:00 to kl . 14:00
Sted: 
CemeCon A/S, Navervej 28, DK-8382 Hinnerup

Ved at afgive dine personlige oplysninger til arrangementet accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Dansk Materiale Netværk, og at dit navn og din virksomhed kommer på arrangementets deltagerliste, som er synlig for dette arrangements deltagere. Læs mere om, hvad vi bruger dine oplysninger til: Datapolitik >