Nyhedsbrev no. 1 2012

 

Direktørens Hjørne

Så er der allerede fuld gang i 2012. Det er den melding vi heldigvis hører fra mange af vores virksomheder og det er i sandhed også dækkende for AluCluster’s start på det nye år.
Vores nye strategiplatform med fokus på områderne Internationalt samarbejde, Vind-, Offshore- og Welfaresektoren er kommet flyvende fra start. Således kickstartede en stor omtale i Børsen d. 27. dec. 2011 det internationale samarbejde rettet mod den tyske bilindustri – læs mere andetsteds i dette nyhedsbrev.
Der etableres endvidere i øjeblikket samarbejdsrelationer med helt relevante aktører indenfor vind og AluCluster går nu også med i et projekt omkring udstyr til vedligeholdelse af vindmøllevinger.
Offshore sektoren bliver mere og mere spændende og vi arbejder tæt sammen med Mærsk Olie & Gas på at komme nærmere at øge forbruget af aluminium på Nordsøen. Ib Andresen Industri, Sjølund Profilvalsning, SubC Partner og SAPA er alle involveret i dette arbejde.
Vi knytter pt. helt essentielle kontakter til forskellige forgreninger på Welfare-området, som skal bane vejen for at forskellige aluminiumsvirksomheder kan trækkes med ind i forskellige udviklingsforløb til et stort marked.
Med dette nyhedsbrev gøres opmærksom på vort helt friske 2012 kursuskatalog (HENT HER). Vi har virkelig lagt os i selen for endnu en gang at øge teknologihøjden og dermed den indbyggede effekt for alle potentielle deltagere. Jeg kan ikke opfordre nok til at kigge dybt i dette katalog og allerede nu sætte kryds i kalenderen. Vi skal leve at viden – og det prøver vi virkelig at formidle til Jer virksomheder.
 
Jeg vil gerne slutte med at takke for den store opbakning AluCluster oplever for tiden, med rigtigt mange nye virksomheder i netværket den seneste måned. Vi tager det som et udtryk for at vi gør det rigtige – og det vil vi så fortsætte med.
 
Michael Nedergaard
Direktør



Aktivitetsplan

2012
28. februar - Alu Støbekursus, Fredericia
1. marts - Kick-off: Dansk-Tysk samarbejde indenfor tysk bilindustri, Audi Fredericia
24.-25. april - International AMAS Konference (Tåstrup)
25. april - Letmetaldagen, Metal 2012, Fredericia
8. maj - Alu Basis kursus (1 dag), Fredericia
19.-20. juni - Alu CNC-Procesoptimerings kursus (2 dage), Herning
28. august - Alu Limnings kursus (1 dag), Esbjerg
18.-19. september - Alu FSW kursus (2 dage), Yorkshire
9.-11. oktober - Aluminium 2012, Düsseldorf
Oktober - Alu Bygge Award (Alu Facadesektionen, Aluminium Danmark, AluCluster)
20. november - Alu Design kursus (1 dag), Kolding
11.-12. december - Alu Teknologi kursus (2 dage), Fredericia

Auto konference d. 1. Marts 2012

Alle virksomheder med både kompetencer og salgsinteresser i forhold til den tyske bilindustri skal rydde kalenderen denne dato.
Det er her AluCluster i nært samarbejde med en række af de tunge klynger i Bayern, Tyskland kickstarter arbejdet med at øge antallet af aluminiums løsninger til denne industri. Vi har allerede 17 virksomheder, som har koblet sig på denne proces, men der er plads til mange flere.

Processen kommer til at indeholde flere spor. Dels henter vi helt relevant viden og forskning, på især støbeområdet, til Danmark, præsenterer og om muligt implementerer denne. Vi går ind og nøje beskriver hver enkelt deltagende virksomheds kernekompetencer og via tyskerne finder de helt relevante bilfabrikanter og afdelinger. Fysisk kommer de deltagende virksomheder til at sætte sig sammen med disse nøje udvalgte aftagere, med direkte fokus på aftaler. Vi går ind og kigger på mulige værdikæde samarbejder, idet at manglende certifikater ikke udelukker at dansk know-how kan finde vej til tyske biler.

Konferenceprogrammet udsendes indenfor de næste 14 dage og vi kan godt love at det bliver godt. Dels kommer der helt relevante indlæg fra Tyskland, men også DI og bl.a. Forskning & Innovations styrelsen kommer med interessante indlæg.
 
Vi har udvalgt de helt rigtige ”auto” rammer til denne Kick-Off dag og derfor finder konferencen sted i det imponerende AUDI hus i Fredericia.
Praktisk information her

Flere virksomheder tilknyttet AluCluster

December og januar har budt på betydelig udvidelse af AluCluster klyngen. Det glæder os at flere og flere har interesse i at være en del af kernen i AluCluster. Senest tilknyttede virksomheder er: Steelhouse, Danfoss, PDC Teknik, Mols-linien, MDT Flexible Products, Aluline og Bang & Olufsen.
 
Vi tager det som et skulderklap på at den praktiske drejning, netværket og de opstartede konkrete aktiviteter har været interessante.
 
Vi ser meget gerne et fortsat aktivt modspil eller indspark fra Jer. I er specialisterne indenfor netop Jeres område og har fingeren på pulsen – derfor modtager vi gerne input til nye aktiviteter, kurser eller projekter, hvor aluminium er et centralt element.
 
Sammen kommer vi videre, højner vidensniveauet og øger brugen af aluminium til gavn for Danmarks industri.

Alu Støbekursus

I løbet af 2011 har vi målrettet AluClusters støbekursus mod konstruktører, designere, kvalitetsmedarbejdere og tekniske nøglemedarbejdere, som arbejder med støbte emner. Kurset henvender sig også til virksomheder uden egenproduktion og som derfor køber støbte aluminiumsemner hos underleverandører. Med nye erfarne undervisere er fokus bl.a. rettet mod højvolumen produktion, outsourcing og konstruktion af støbte emner. Nye undervisere er Bjørn Gilberg og Lars Høy. Bjørn er konsulent med mange års erfaring fra støbebranchen i både ind- og udland. Lars Høy kommer fra Formkon og har mange års erfaring med prototypeproduktion og konstruktion af emner til mange typer støbeproduktion. Sammen med AluClusters Morten Simonsen udgør de 3 undervisningsteamet. Læs mere om kurset eller ring 73743040.
 

Aluminium i fremtidens genopladelige batterier

Amerikanske forskere ved Cornell University har skabt det første genopladelige batteri, som er baseret på en anode af aluminium i stedet for grundstoffet lithium og sammenligneligt i kapacitet med de velkendte lithium-ion batterier vi kender fra hverdagen. Ifølge artiklen bragt på ing.dk er der stadig en række problemer, som skal overvindes inden vi ser batterierne i produkter, men det bliver spændende at følge udviklingen, som sikkert vil blive drevet af den stadigt stigende efterspørgsel på lagring af energi til brug i f.eks. eldrevne transportmidler. Læs hele artiklen her.

AluCluster og aluminium på Youtube

Med lanceringen af ny hjemmeside fulgte også en kanal på Youtube. Her er det muligt for os via video at belyse interessante teknologier, processer og produkter med relation til aluminium. Du kan blandt andet se en god præsentation af hvor aluminium kommer fra og for de bil interesserede er der gode videoer om de fascinerende fremstillingsteknologier der benyttes, se f.eks. hvordan den nye Ferrari 458 bliver fremstillet. Vi vil løbende benytte Youtube til at vise spændende teknologi. Find kanalen her: www.youtube.com/alucluster
 
Hos AluCluster vil vi også meget gerne vise videoer fra produktion i de virksomheder der er tilknyttet klyngen. PDC Teknik i Helsinge har allerede fremsendt en interessant video, hvor vi får et indblik i produktionen – se videoen her. Benyt evt. dette som et ekstra udstillingsvindue, send Jeres video til ck@alucluster.com.
Nanodiamond Polishing Paste- change of physical mechanism of polishing.

An Israeli SME has developed and manufactures a polishing paste based on unique nanodiamond powder and intended for polishing/lapping/finishing of high precision surfaces of various materials and applications. The company is looking for partners with technological ability to use this technology and cooperate in further development of new horizons in various fields of science, technology and medicine.
 
Detailed information HERE
Manufacturing Technology for a paint stripper
 
An Israeli SME specialized in the chemical lubricants for metal finishing purposes is searching for new technologies that can be applied in developing and producing new ecological paint stripper by immersion. The company is one of the Israeli leaders in this sector, and is interested in implementing new environmental friendly products based of new ecological paint stripper to improve the processes. The company is interested in technical cooperation agreements and knowledge of new raw materials.
 
Detailed information HERE
Novel high-efficiency vacuum thermal insulation system for buildings with aluminium-glass or glass facades

An Saxon SME has developed a vacuum thermal insulation panel which can be used in glass-aluminium or glass facades of buildings. Compared to conventional facades, overall energy savings of up to 50% and reduced panel thickness can be achieved. It can be applied in new projects or for refurbishment/ reconstruction. Panel sizes can be made on order. Manufacturers of facade constructions are sought, as well as architects for manufacturing agreement or commercial agreement with techical assistance.
 
Detailed information HERE

 

Dato: 
Mandag, 2. januar, 2012 - kl . 12:00