Afslutningskonferencen for DMN-projektet
Metode til accelereret levetidsbestemmelse og validering af sammensatte komponenter til forskellige korrosionsmiljøer
Ved du hvordan du skal sammenligne en accelereret korrosionstest med virkeligheden? Hvis ikke – så er her arrangementet du skal deltage i.
Dansk Materiale Netværk projektet bliver afsluttet med et brag af en online konference, hvor du kan hører alt om den ”nye” cykliske accelererede korrosionstest og hvordan den hænger sammen med virkeligheden.
Resultaterne fra projektet vil blive gennemgået af FORCE Technology og DTU, som har udført cyklisk accelereret korrosionstest af stål, zink, kopper og aluminium, samt komponenter fra deltagende partnere.
Vi har fået Tomáš Prošek, Chairman for Task Force: Atmospheric Corrosion, European Federation of Corrosion til at give sine bud på væsentlige parametre, når vi taler om atmosfærisk korrosion.
Som en lille krølle på halen har Aarhus universitet kigget mere i dybden på korrosionsprodukterne.
Projektet er et samarbejde mellem partnerne Siemens Gamesa, Terma A/S, Hydra Specma A/S, KK Wind solution og Polytech.
Ved at afgive dine personlige oplysninger til arrangementet accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Dansk Materiale Netværk, og at dit navn og din virksomhed kommer på arrangementets deltagerliste, som er synlig for dette arrangements deltagere. Læs mere om, hvad vi bruger dine oplysninger til: Datapolitik >