Opslag til Horizon 2020 for 2018-2020

EU har netop offentliggjort de sidste store treårige arbejdsprogrammer i Horizon 2020 med de opslag (calls) og konkrete emner (topics), der beskriver, hvad du kan søge om støtte til. Det er nu muligt at se opslagene for 2018-20. Aktuelle calls og topics findes på EU’s hjemmeside Particpant Portal.

Opslagene for 2018-20 rummer emner inden for de syv samfundsmæssige udfordringer: Sundhed, bioøkonomi, energi, transport, klima, rummelige samfund og sikre samfund. Desuden er der afsat penge til nye visionære idéer, excellent forskning, industrielt lederskab, projekter drevet af små og mellemstore virksomheder samt forskermobilitet.

Hvem kan søge?

Opslagene er relevante for offentlige såvel som private ansøgere, f.eks. universiteter, små og store virksomheder, kommuner og NGO’er. Opslagene er samlet efter emne i treårige arbejdsprogrammer. Det vil sige, at nogle opslag har ansøgningsfrist i 2018 og andre i 2019 og 2020. For en række af topics med deadline i 2020, findes i øjeblikket kun overskriften på topics. Selve opslagsteksten til disse topics udvikles i løbet af 2018.

I filmen nedenfor vises, hvordan du kan finde relevante opslag i de nye arbejdsprogrammer: 

Ønsker du/I mere information om Horizon 2020, er I meget velkomne til at kontakte undertegnede for nærmere aftale, og ønsker I at se samtlige arbejdsprogrammer findes der link dertil fra følgende side >

Dato: 
Torsdag, 7. december, 2017 - kl . 10:00
For yderligere oplysninger kontakt:

Bente Nedergaard Christensen
Polymerspecialist - projektleder
B.Sc. Chem. Eng., B.Sc. in Lab. Tech.
T: 36 97 36 03
M: 60 35 19 93
E: bnc@dmn-net.com

 

Se DMNs spændende
arrangementer

Har du spørgsmål?
Kontakt DMN