Webinar: Miljømærker med fokus på emballage

En oversigt på Global Ecolabelindex viser, at der findes mere end 465 miljømærker over hele verden. På dette webinar ser vi på de mærker, der er særligt relevante for importører, producenter, leverandører og brugere af emballage.

Vi vil dels fortælle generelt om miljømærker, dels mere specifikt om miljømærker, der har fokus på emballage. Desuden kommer vi ind på, hvordan miljømærker kan anvendes, så I som virksomhed bliver i stand til at undgå problematiske stoffer. Problematiske stoffer i emballage er en væsentlig barriere for at genanvende emballage og de materialer, som emballagen består af.

Webinaret er et led i projektet ”Miljø og sundhed i design og forsyningskæder”, hvor formålet er at give danske virksomheder et redskab til at designe og vælge produkter og materialer uden problematiske stoffer. Miljøstyrelsen har beregnet, at hvis ikke der sker ændringer i håndteringen og brugen af affald, vil mængden af emballageaffald stige med godt 30 % frem til 2030 i forhold til niveauet i 2012.

Se mere her >

Dato: 
Onsdag, 7. marts, 2018 - kl . 10:00 to kl . 11:00
Sted: 
Webinar

Ved at afgive dine personlige oplysninger til arrangementet accepterer du at modtage nyhedsbreve fra Dansk Materiale Netværk, og at dit navn og din virksomhed kommer på arrangementets deltagerliste, som er synlig for dette arrangements deltagere. Læs mere om, hvad vi bruger dine oplysninger til: Datapolitik >