Dansk Polyglas A/S

Dansk Polyglas A/S udvikler og fremstiller glasfiber armerede kompositemner til forskellige industrier og har mere end 35 års erfaring med glasfiberkompositter.
Vores kompetence ligger i udvikling og dokumenteret fremstilling af kompositelementer i glasfiberarmerede polyester resiner, kemikalie-resistente og brandhæmmende systemer (f.eks. vinylester og phenol materialer) i en høj kvalitet.

Vi besidder solid kompetence i følgende produktionsprocesser:

  • Håndoplæg
  • RTM vakuumstøbning
  • Pressestøbning

Vores projekter spænder lige fra offshore industrien, elementer til bygge- og infrastrukturprojekter til TrygFondens unikke rød-hvid stribede livreddertårn, der findes ved de danske strande.

Vi hjælper gerne vores kunder lige fra design-/engineeringsfasen til fremstilling af modeller og forme til prototype fremstilling og frem til egentlig serieproduktion af totalløsningen.

Vi er beliggende centralt på Fyn, tæt ved motorvejen, og vores udvikling og pro¬duktion af kompositemner foregår på godt 3000 m2 store produktions- og administrationslokaler.

Alle produktionsmedarbejdere er specialuddannet til arbejdet og har de lovpligtige sikkerhedsbeviser. Virksomheden er af arbejdstilsynet klassificeret med en Grøn Smiley.