Alumeco A/S

Alumeco A/S – En verden af aluminium

Alumeco er en international handelsvirksomhed grundlagt i 1983 med hovedsæde i Odense, Danmark. Alumeco leverer aluminiumsløsninger til den metalforbrugende industri. Som global leverandør og samarbejdspartner har vi en vidtrækkende, international kontaktflade samt en række datterselskaber i Europa, Nordamerika og Kina.

Gennem omfattende investeringer i virksomhedens fysiske rammer og tidssvarende maskiner råder Alumeco over et af Nordeuropas største aluminiumslagre, eget coilcenter samt to fuldautomatiske højreoler – disse tiltag gør det muligt for os at efterkomme vores kunders ønsker samt markedets udvikling, og derved garanterer vi altid den bedst mulige service.

Vi har opbygget vores ekspertise gennem mere end 30 år. Takket være vores engagerede og dygtige medarbejdere kendetegnes vi ved kompetent vejledning og stor intern viden omkring aluminium. Hver eneste dag arbejder vi målrettet på at realisere og udvikle løsninger, der fokuserer på kundens specifikke ønsker.

Vores vision er: 'TO BE NUMBER 1 – By creating competitiveness for our partners' Hermed forpligter vi os til konstant at øge indsatsen på kvalitetsområdet ved eksempelvis at investere i højreoler, nye save, IT-intelligente løsninger samt personaleuddannelse. Alle vores bestræbelser skal sikre, at vores kunder og leverandører altid oplever et godt samarbejde med Alumeco.